Du'a (Personlig bøn)
Personlig henvendelse og bøn til Allah om hjælp og vejledning.
Du'a (arabisk: دعاء) er den personlige bøn eller henvendelse til Allah, hvor den troende beder om hjælp, vejledning, tilgivelse eller andre ønsker. I modsætning til salah, som har faste former og tider, kan du'a gøres til enhver tid, på ethvert sted og på ethvert sprog.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Du'a er tilbedelsens essens" og "Intet er mere ærefuldt for Allah end du'a." Der er bestemte tidspunkter, hvor du'a er særligt begunstiget: den sidste tredjedel af natten, mellem adhan og iqamah, under sajdah i bønnen, og om fredagen.
Etiketten for du'a inkluderer at begynde med lovprisning af Allah og velsignelse af Profeten, at bede med oprigtighed og ydmyghed, at løfte hænderne, og at have tillid til at Allah vil besvare bønnen. Allah besvarer alle bønner - enten med det ønskede, med noget bedre, eller ved at afværge noget ondt.
Relaterede ord
Minaret (Bønnetårn)
Moskéens tårn, hvorfra adhan (bønnekaldet) traditionelt reciteres.
Raf' al-Yadayn (Løftning af hænderne)
Praksissen med at løfte hænderne til skuldrene eller ørerne ved bestemte steder i bønnen.
Khutbah (Prædiken)
Den islamiske prædiken, der holdes før fredagsbønnen og ved Eid-bønnerne.
Taqlid (At følge en retsskole)
Praksissen med at følge en kvalificeret lærds juridiske udtalelser uden nødvendigvis at kende beviserne.
Tawbah (Omvendelse)
Oprigtig omvendelse og tilbagevenden til Allah efter synd.
Taqwa (Gudsfrygt)
Gudsbevidsthed og gudsfrygt — det ultimative mål med bøn og tilbedelse.