Du'a (Personlig bøn)
Personlig henvendelse og bøn til Allah om hjælp og vejledning.
Du'a (arabisk: دعاء) er den personlige bøn eller henvendelse til Allah, hvor den troende beder om hjælp, vejledning, tilgivelse eller andre ønsker. I modsætning til salah, som har faste former og tider, kan du'a gøres til enhver tid, på ethvert sted og på ethvert sprog.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Du'a er tilbedelsens essens" og "Intet er mere ærefuldt for Allah end du'a." Der er bestemte tidspunkter, hvor du'a er særligt begunstiget: den sidste tredjedel af natten, mellem adhan og iqamah, under sajdah i bønnen, og om fredagen.
Etiketten for du'a inkluderer at begynde med lovprisning af Allah og velsignelse af Profeten, at bede med oprigtighed og ydmyghed, at løfte hænderne, og at have tillid til at Allah vil besvare bønnen. Allah besvarer alle bønner - enten med det ønskede, med noget bedre, eller ved at afværge noget ondt.
Relaterede ord
Sahih Muslim (Muslims autentiske samling)
Den næstmest autoritative hadith-samling i sunni-islam, samlet af Imam Muslim ibn al-Hajjaj.
Eid al-Adha (Offerfestens højtid)
Den største islamiske højtid, der fejres til minde om Abrahams villighed til at ofre sin søn.
Surah Al-Ikhlas (Kapitel om Oprigtighed)
Koranens 112. kapitel, der erklærer Allahs absolutte enhed.
Sawm (Faste)
Islamisk faste fra daggry til solnedgang, tæt forbundet med bøn.
Taharah (Rituel renhed)
Tilstanden af rituel renhed, som er en forudsætning for bøn.
Hujjah (Bevis/Guddommelig autoritet)
Allahs bevis over menneskeheden — en titel for Profeten og de tolv Imamer.