Fiqh (Islamisk jurisprudens)
Den islamiske retsvidenskab, der udleder praktiske regler fra Koranen og Sunnaen.
Fiqh betyder bogstaveligt "dyb forståelse" og refererer til den islamiske retsvidenskab — den systematiske udledning af praktiske regler fra Koranen, Sunnaen, ijma' (konsensus) og qiyas (analogi). Fiqh dækker alle aspekter af muslimsk liv, fra tilbedelse ('ibadat) til sociale relationer (mu'amalat).
Bønnereglerne (fiqh al-salah) udgør en af de mest detaljerede dele af fiqh. De dækker bønnens betingelser (shurut), søjler (arkan), pligter (wajibat), sunnah-handlinger, og ugyldiggørende faktorer (mubtilat). Hver retsskole har sit eget detaljerede sæt af regler baseret på deres fortolkning af kilderne.
Imam Abu Hanifah sagde: "Fiqh er at kende sjælens rettigheder og pligter." Al-Shafi'i definerede fiqh som "kendskab til de praktiske shariah-regler udledt fra deres detaljerede beviser." De store fiqh-værker som al-Hidayah (Hanafi), al-Mudawwanah (Maliki), al-Umm (Shafi'i) og al-Mughni (Hanbali) er stadig studieret i dag som grundlæggende tekster i islamisk jurisprudens.
Relaterede ord
Adab al-Salah (Bønnens etikette)
De anbefalede normer og indre holdninger, der beriger bønnen.
Tajwid (Korrekt koranrecitation)
Videnskaben om korrekt udtale og recitation af Koranen under bøn.
Mutahhirat (Rensende midler)
De midler og metoder, der renser urene ting ifølge shia-fiqh.
Ashura (Den tiende Muharram)
Den tiende dag i Muharram, mindedagen for Imam Husayns martyrdom.
Masjid al-Aqsa (Den Fjerne Moské)
Den tredje helligste moské i islam, i Jerusalem, forbundet med Profetens natlige rejse.
Mustahab (Anbefalet)
Handlinger, der er anbefalede men ikke obligatoriske, og som giver ekstra belønning.