Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Salaf (de fromme forfædre, al-salaf al-salih) refererer til de første tre generationer af muslimer: sahabah (Profetens følgesvende), tabi'in (efterfølgerne) og tabi' al-tabi'in (efterfølgernes efterfølgere). Disse generationer anses for at have haft den mest autentiske forståelse af islam.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "De bedste mennesker er min generation, derefter dem der følger dem, derefter dem der følger dem" (Sahih al-Bukhari). I sunni-islam er der bred enighed om, at salaf's forståelse og praksis er en vigtig reference for korrekt islamisk praksis.
I bønnespørgsmål er salaf's praksis særligt relevant, fordi de var tættest på Profetens originale undervisning. Når der er uenighed om en bønnehandling, vender alle retsskoler sig til salaf's overleverede praksis som fortolkningsnøgle. Imam Malik baserede hele sin retsskole på praksis i Medina (Amal Ahl al-Madinah), som han mente repræsenterede en levende overlevering fra salaf.
Relaterede ord
Salat al-Eid (Højtidsbøn)
Den særlige bøn, der udføres på de to islamiske højtidsdage.
Mutahhirat (Rensende midler)
De midler og metoder, der renser urene ting ifølge shia-fiqh.
Salawat (Velsignelser over Profeten)
Velsignelser og fredsønsker over Profeten Muhammad og hans familie.
Karbala (Imam Husayns by)
Den hellige by i Irak, hvor Imam Husayn led martyrdøden, og hjemsted for turbah.
Du'a Jawshan al-Kabir (Den Store Rustning)
En lang bøn med 1000 af Allahs navne og egenskaber, reciteret i Ramadans nætter.
Ziyarat al-Jami'ah al-Kabirah
En omfattende besøgsbøn til alle tolv imamer, lært af Imam Ali al-Hadi.