Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Salaf (de fromme forfædre, al-salaf al-salih) refererer til de første tre generationer af muslimer: sahabah (Profetens følgesvende), tabi'in (efterfølgerne) og tabi' al-tabi'in (efterfølgernes efterfølgere). Disse generationer anses for at have haft den mest autentiske forståelse af islam.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "De bedste mennesker er min generation, derefter dem der følger dem, derefter dem der følger dem" (Sahih al-Bukhari). I sunni-islam er der bred enighed om, at salaf's forståelse og praksis er en vigtig reference for korrekt islamisk praksis.
I bønnespørgsmål er salaf's praksis særligt relevant, fordi de var tættest på Profetens originale undervisning. Når der er uenighed om en bønnehandling, vender alle retsskoler sig til salaf's overleverede praksis som fortolkningsnøgle. Imam Malik baserede hele sin retsskole på praksis i Medina (Amal Ahl al-Madinah), som han mente repræsenterede en levende overlevering fra salaf.
Relaterede ord
Tarawih (Ramadan natbøn)
Den frivillige natbøn, som bedes i fællesskab under Ramadan.
Sujud al-Tilawah (Recitations-nedbøjning)
En nedbøjning der udføres, når man reciterer eller hører bestemte koranvers.
Tajwid (Korrekt koranrecitation)
Videnskaben om korrekt udtale og recitation af Koranen under bøn.
Salat al-Layl (Natbøn)
Den frivillige natbøn bestående af 11 rak'ah, højt anbefalet i shia-islam.
Sunan Ibn Majah (Ibn Majahs hadith-samling)
Den sjette af de kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med unikke overleveringer.
Tabi'in (Efterfølgerne)
Generationen af muslimer, der mødte Profetens følgesvende men ikke selv mødte Profeten.