Tartib (Rækkefølge i bøn)
Den korrekte rækkefølge af bønnens handlinger og de daglige bønner.
Tartib (arabisk: ترتيب) betyder "rækkefølge" eller "ordning" og er et vigtigt princip i shia-fiqh, der kræver, at bønnens handlinger udføres i den korrekte rækkefølge, og at de daglige bønner bedes i den rigtige sekvens.
Inden for bønnen kræver tartib, at handlingerne udføres i denne rækkefølge: qiyam (stående) med recitation, ruku (bøjning), qawmah (genrejsning), første sujud, juloos (siddende), anden sujud. Hvis man bevidst ændrer denne rækkefølge — f.eks. udfører sujud før ruku — er bønnen ugyldig. Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Bønnen har en bestemt form — den der ændrer den, har ugyldiggjort den" (Wasail al-Shia, bind 6).
Mellem de daglige bønner kræver tartib, at Dhuhr bedes før Asr, og Maghrib bedes før Isha. Fajr har sit eget tidsvindue. Imam al-Baqir (fred være med ham) sagde: "Bed ikke Asr før Dhuhr eller Isha før Maghrib" (Al-Kafi, bind 3). Hvis man ved en fejl beder Asr før Dhuhr, skal man bede Dhuhr og derefter gentage Asr.
Tartib gælder også for qada-bønner (erstatningsbønner): de skal bedes i den rækkefølge, de blev forsømt, hvis rækkefølgen er kendt. Islamiske lærde forklarer, at tartib er en wajib-betingelse for bønnens gyldighed, og at forsømmelse af tartib bevidst ugyldiggør bønnen. Tartib-princippet afspejler islams generelle vægt på orden, disciplin og respekt for den guddommelige ordning i tilbedelse.
Relaterede ord
Iqamah (Andet bønnekald)
Det andet kald til bøn, som reciteres lige før bønnen begynder.
Eid al-Fitr (Fastefestens højtid)
Den islamiske højtid, der markerer afslutningen af Ramadans faste.
Muezzin (Bønnekaldrer)
Den person der kalder til bøn ved at recitere adhan.
Tashahhud (Trosbekendelse i bøn)
Trosbekendelsen, der reciteres i siddende position under bønnen.
Imam (Bønneleder)
Den person der leder den fælles bøn i moskéen.
Salat al-Hajat (Behovsbøn)
En frivillig bøn, der udføres, når man har et specifikt behov eller ønske.