Mustahab (Anbefalet)

Mustahab (arabisk: مستحب) betyder "anbefalet" eller "ønskeligt" og refererer til handlinger, der er anbefalede i islamisk lov men ikke obligatoriske. At udføre en mustahab-handling giver belønning, men at undlade den er ikke en synd. I bønnesammenhæng er der talrige mustahab-handlinger, der beriger og fordyber bønnen.

Mustahab-handlinger i forbindelse med bøn inkluderer: adhan og iqamah (bønnekald), nawafil (frivillige bønner), qunut i den anden rak'ah, Tasbihat al-Zahra efter bønnen, recitation af Ayat al-Kursi og dhikr efter bønnen, at bede i moskéen, at bede i fællesskab, og at bede i bønnens foretrukne tidspunkt (waqt al-fadilah).

Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Allahs tjener nærmer sig Ham mest gennem de obligatoriske handlinger. Men derefter nærmer han sig gennem nawafil (frivillige handlinger), indtil Allah elsker ham. Og når Allah elsker ham, bliver Han hans hørelse, syn og hånd" (Al-Kafi, bind 2). Denne hadith qudsi (guddommelig hadith) viser, at mustahab-handlinger er vejen til Allahs særlige nærhed.

I shia-fiqh er der hundredvis af mustahab-handlinger relateret til bøn, dhikr, du'a, faste og andre tilbedelsesformer. Mafatih al-Jinan af Shaykh Abbas al-Qummi er i det væsentlige en samling af mustahab-handlinger organiseret efter tidspunkt og lejlighed. For den troende er mustahab-handlinger en mulighed for at opnå ekstra belønning, styrke sin forbindelse til Allah og berige sin åndelige praksis uden den forpligtelse, der følger med wajib-handlinger.