Sahabi (Profetens følgesvend)
En person, der mødte Profeten Muhammad (fred være med ham) som troende og døde som muslim.
Sahabi (flertal: sahabah) er en person, der mødte Profeten Muhammad (fred være med ham) som troende og døde som muslim. Sahabah har en særlig status i sunni-islam og anses for at være den mest retskafne generation af muslimer. Allah siger i Koranen: "Allah er vel tilfreds med de første foregangsmænd blandt Muhajirin og Ansar" (9:100).
Sahabah er de primære overleverere af Profetens hadith og bønnetradition. Uden deres omhyggelige overlevering ville vi ikke kende detaljerne om, hvordan Profeten bad. De mest fremtrædende overleverere af bønne-hadith inkluderer Abu Hurayrah, Abdullah ibn Umar, Aisha bint Abi Bakr, Anas ibn Malik og Abdullah ibn Mas'ud.
I sunni-islam betragtes alle sahabah som retskafne ('udul), og deres vidnesbyrd accepteres i hadith-overlevering. Profeten sagde: "Mine følgesvende er som stjernerne — hvem I end følger af dem, vil I blive retledt" (overleveret af Ibn Abd al-Barr). At respektere og ære sahabah er en grundlæggende del af sunni-troen.
Relaterede ord
Tawassul (Forbøn/Mellemkomst)
At søge nærhed til Allah gennem hellige personer som Profeten og Ahl al-Bayt.
Minbar (Prædikestol)
Den forhøjede platform i moskeen, hvorfra imamen holder fredags-khutbaen.
Sabr (Tålmodighed)
Tålmodighed og udholdenhed i prøvelser — en af troens højeste dyder.
Sunnah (Frivillig bøn)
Frivillige bønner baseret på Profetens praksis.
Ijtihad (Selvstændig juridisk ræsonnement)
Den selvstændige fortolkningsindsats for at udlede juridiske regler fra de islamiske kilder.
Khutbah (Prædiken)
Den islamiske prædiken, der holdes før fredagsbønnen og ved Eid-bønnerne.