Takbir (Allahu Akbar)
Udråbet "Allahu Akbar" (Allah er den Største), som markerer overgange i bønnen.
Takbir (arabisk: تكبير) er udråbet "Allahu Akbar", som betyder "Allah er den Største" eller "Allah er Større". Takbir bruges gennemgående i den islamiske bøn til at markere overgange mellem bønnens forskellige positioner.
Den første takbir i bønnen kaldes "takbirat al-ihram" (den indviende takbir) og er det, der officielt starter bønnen. Fra dette øjeblik er den bedende i en tilstand af ihram (helligdom), og verdslige handlinger som tale, spisning og drikke er forbudt indtil bønnens afslutning.
Takbir siges også ved overgangen fra stående til ruku, fra ruku til sajdah, mellem de to sajdah, og ved rejsning til næste rak'ah. Den minder den bedende om Allahs storhed ved hvert skift i bønnen.
Uden for bønnen bruges takbir ved islamiske højtider (Eid), ved adhan, og som et generelt udtryk for glæde og taknemmelighed over for Allah.
Relaterede ord
Qasr (Forkortet bøn)
Tilladelsen til at forkorte de fire-rak'ah bønner til to rak'ah under rejse.
Dhuhr (Middagsbøn)
Den anden daglige bøn, bedt når solen passerer zenit.
Ma'ad (Genopstandelse)
Troen på genopstandelse og dommedag — det femte trosprincip i shia-islam.
Ghusl (Rituel helkropsafvaskning)
Den fuldstændige rituelle afvaskning af hele kroppen, påkrævet i visse situationer.
Qalb Salim (Det rene hjerte)
Det rene, oprigtige hjerte — det ultimative mål for bøn og tilbedelse.
Fard (Obligatorisk)
De obligatoriske handlinger i islam, herunder de fem daglige bønner.