Tawbah (Omvendelse)

Tawbah (arabisk: توبة) betyder "at vende tilbage" eller "omvendelse" og er processen, hvor den troende oprigtigt angrer sine synder og vender tilbage til Allah med et fast forsæt om ikke at gentage dem. Tawbah er ikke blot mundtlig, men en dyb indre forandring.

Koranen opfordrer gentagne gange til tawbah: "O I, som tror! Vend jer til Allah med oprigtig omvendelse" (Surah Al-Tahrim 66:8). Og: "Sandelig, Allah elsker dem, der vender sig til Ham i omvendelse" (Surah Al-Baqarah 2:222). Allah kalder Sig selv "al-Tawwab" (Den der accepterer omvendelse) — et af Hans 99 navne.

Imam Ali (fred være med ham) forklarede tawbah's seks betingelser i Nahj al-Balagha: (1) Oprigtig anger (nadam) over fortiden, (2) Fast forsæt om ikke at gentage synden, (3) At give alle mennesker deres rettigheder, (4) At udføre forsømte pligter, (5) At smelte den krop, der er opbygget af haram (forbudt) med sorg og faste, og (6) At lade kroppen smage tilbedelsens besværlighed, som den smagte syndens sødme.

I bønnesammenhæng er der en specifik bøn kaldet Salat al-Tawbah (omvendelsens bøn), der består af to rak'ah bedt med oprigtig intention om omvendelse. Shia-bønnebøger som Mafatih al-Jinan indeholder talrige du'a'er om tawbah, herunder Du'a Kumayl og Imam Sajjads bønner i Sahifa al-Sajjadiyyah (særligt Du'a nr. 31, "Bøn om omvendelse"). Imam al-Sadiq sagde: "Allah glæder sig mere over Sin tjeneres omvendelse end en mand, der finder sin tabte kamel i ørkenen" (Al-Kafi, bind 2).