Haram (Forbudt)

Haram (arabisk: حرام) betyder "forbudt" eller "helligt" (i betydningen ukrænkeligt) og refererer til handlinger, der er strengt forbudte i islamisk lov. At udføre en haram-handling er en synd, der kræver omvendelse (tawbah), og at undgå den belønnes.

I bønnesammenhæng er der handlinger, der er haram og som ugyldiggør bønnen: bevidst at tale under bøn, at le under bøn, bevidst at vende sig væk fra qibla, at spise eller drikke under bøn, bevidst at tilføje eller udelade en rukn (søjle), og at sige "Amin" efter Al-Fatiha (dette er specifikt for shia-fiqh, hvor "Amin" under bøn betragtes som ugyldiggørende).

Imam al-Sadiq (fred være med ham) advarede: "Den, der siger 'Amin' i bøn, har ugyldiggjort sin bøn" (Al-Kafi, bind 3). Denne position er baseret på, at Ahl al-Bayt lærte, at "Amin" ikke er en del af den profetiske bønnepraksis, og at det er en tilføjelse, der ugyldiggør bønnen. Dette er et af de tydeligste juridiske forskelle mellem shia- og sunni-bønnepraksis.

Ud over bønnespecifikke haram-handlinger er der generelle haram-handlinger, der påvirker bønnens accept: at bede i usurperet (ghasbi) tøj eller på et usurperet sted, at bede i tøj lavet af materialer fra dyr, der ikke er halal-slagtede, og at bede med najasah (urenhed) på kroppen eller tøjet med viden derom. Imam Ali (fred være med ham) sagde: "Bønnen fra en, der spiser haram, accepteres ikke" (Wasail al-Shia). At undgå haram i alle livets aspekter er fundamentalt for en gyldig og accepteret bøn.