Fiqh (Islamisk jurisprudens)
Den islamiske retsvidenskab, der udleder praktiske regler fra Koranen og Sunnaen.
Fiqh betyder bogstaveligt "dyb forståelse" og refererer til den islamiske retsvidenskab — den systematiske udledning af praktiske regler fra Koranen, Sunnaen, ijma' (konsensus) og qiyas (analogi). Fiqh dækker alle aspekter af muslimsk liv, fra tilbedelse ('ibadat) til sociale relationer (mu'amalat).
Bønnereglerne (fiqh al-salah) udgør en af de mest detaljerede dele af fiqh. De dækker bønnens betingelser (shurut), søjler (arkan), pligter (wajibat), sunnah-handlinger, og ugyldiggørende faktorer (mubtilat). Hver retsskole har sit eget detaljerede sæt af regler baseret på deres fortolkning af kilderne.
Imam Abu Hanifah sagde: "Fiqh er at kende sjælens rettigheder og pligter." Al-Shafi'i definerede fiqh som "kendskab til de praktiske shariah-regler udledt fra deres detaljerede beviser." De store fiqh-værker som al-Hidayah (Hanafi), al-Mudawwanah (Maliki), al-Umm (Shafi'i) og al-Mughni (Hanbali) er stadig studieret i dag som grundlæggende tekster i islamisk jurisprudens.
Relaterede ord
Masjid (Moské)
Det islamiske bedehus, hvor muslimer samles til fællesbøn.
Tawassul (Forbøn/Mellemkomst)
At søge nærhed til Allah gennem hellige personer som Profeten og Ahl al-Bayt.
Tilawah (Koranrecitation)
Recitation af Koranen, som er en central del af bønnen og den daglige tilbedelse.
Turbah (Bedesten)
En lille lertavle, som shia-muslimer placerer panden på under sujud.
Du'a Tawassul (Forbønsbøn)
En bøn, hvor man beder Allah gennem Profetens og Ahl al-Bayts forbøn.
Qibla (Bederetning)
Retningen mod Kabaen i Mekka, som muslimer vender sig mod under bøn.