Munajat (Fortrolig bøn)
Intime, personlige samtaler med Allah, en vigtig del af shia-bøntradition.
Munajat (arabisk: مناجاة) betyder "intim samtale" eller "fortrolig tale" og refererer til en dybsindig, personlig henvendelse til Allah, der går ud over den formelle du'a. Munajat er kendetegnet ved en intens, poetisk og følelsesladet tone, hvor den bedende åbner sit hjerte fuldstændigt for Allah.
De mest berømte munajat i shia-islam er Imam Alis 15 Munajat (al-Munajat al-Khamsa Ashar), der dækker temaer som: Munajat al-Ta'ibin (de angrende), Munajat al-Shakkin (de klagende), Munajat al-Khaiifin (de frygtende), Munajat al-Rajin (de håbende), Munajat al-Muftaqirin (de trængende), Munajat al-Shaikirin (de taknemlige), og flere. Disse er overleveret i Bihar al-Anwar og er inkluderet i Mafatih al-Jinan.
Imam Ali (fred være med ham) var mester i munajat. I Nahj al-Balagha finder vi nogle af hans mest dybsindige henvendelser til Allah, herunder hans berømte natlige bønner, hvor han blev hørt sige: "O min Gud! Jeg tilbeder Dig ikke af frygt for Din Ild eller af begær efter Dit Paradis, men fordi jeg fandt Dig værdig til tilbedelse, så jeg tilbeder Dig." Denne udtalelse repræsenterer den højeste form for tilbedelse — tilbedelse af ren kærlighed.
Imam Sajjad (fred være med ham) videreførte denne tradition i Sahifa al-Sajjadiyyah med munajat af ekstraordinær skønhed og dybde. Munajat-traditionen er en af shia-islams mest unikke bidrag til den islamiske åndelige arv og tilbyder den troende et sprog for de dybeste følelser af kærlighed, frygt, håb og længsel mod Allah.
Relaterede ord
Turbah (Bedesten)
En lille lertavle, som shia-muslimer placerer panden på under sujud.
Marja' al-Taqlid (Religiøs autoritet)
Den højeste religiøse autoritet i shia-islam, som den troende følger i bønne- og lovspørgsmål.
Adl (Guds retfærdighed)
Doktrinen om Guds absolutte retfærdighed — det andet trosprincip i shia-islam.
Surah Al-Fatiha (Åbningskapitlet)
Koranens åbningskapitel, som reciteres i hver eneste rak'ah.
Wudu (Rituel afvaskning)
Den rituelle renselse med vand, som er påkrævet før bøn.
Sujud al-Shukr (Takkens nedbøjning)
En nedbøjning til Allah i taknemmelighed, anbefalet efter bøn og ved modtagelse af velsignelser.